Opret nyt emne
Fra finanskrise til bæredygtighed - er det muligt?
Oprettet af Lars Pehrsson den 13-04-2010 kl. 11:06:03
0 besvarelser

(indlæg af Ulrik Boe Kjeldsen, Kooperationen, på Linkedin).

onsdag den 13. april 2016

Folkeejede ø-virksomheder får LAG-tilskud

Forretningsudvikling ▪  LAG Småøerne har givet tilskud til flere ø-virksomheder, der er i folkeeje, fx foreningsejede dagligvarebutikker. Tilskuddene går typisk til småinvesteringer, men LAG Småøerne ønsker også at sætte fokus på virksomhedernes forretningsudvikling.


På en række småøer er dagligvarebutikkerne ejet af et ø-fællesskab. I disse folkeejede virksomheder er det en forening, et anpartsselskab, et andelsselskab, en fond e.l., der ejer bygningerne og måske noget af inventaret. I de fleste tilfælde drives selve købmandsforretningen af en forpagter, købmanden.

 

Med folkeejet kan lokale penge og tilskudskroner være med til at holde butikken i live. Ofte er en stor frivillig og ulønnet indsats, med fx vedligeholdelse af bygningerne, også med til at skabe værdi i de folkeejede butikker. 

 

Der er også eksempler på, at købmandsforeningen ansætter personale i stedet for at forpagte butikken ud. Omø Brugsforening (Letkøb Omø) og Mandø Brugsforening (Mandø Brugs) er eksempler på dette.

Dagli'Brugsen på Fur, Dagli’Brugsen på Sejerø og Dagli'Brugsen på Orø hører alle til COOP-familien, men er ejet af lokale brugsforeninger - og hører dermed til blandt de folkeejede ø-butikker. 

 

Også en række ø-virksomheder uden for dagligvarebranchen er folkeejede. Det gælder Øhavets Smakke- og Naturcenter, (selvejende institution), Fonden for Mandøcentret (erhvervsdrivende fond, der driver Klithus Mandø) og Lyø Kultur-og Besøgscenter (forening, som bortforpagter centrets café).


Med folkeejet følger opgaver og udfordringer: En bestyrelse af frivillige står med ansvaret for en virksomhed, der skal drives på almindelige forretningsvilkår - og udvikles.  De ulønnede bestyrelsesmedlemmer skal desuden have samarbejdet med forpagter eller personale til at fungere, både i det daglige og i forhold til forretningens udviklingsmuligheder og fremtidssikring. Bestyrelsen skal også tage stilling til nye investeringer og tilvejebringe kapital til udvidelser og renovering af bygningerne.

LAG-tilskud

Småøernes LAG har i tidens løb støttet flere af disse virksomheder med små og store beløb. Alene i den seneste ansøgningsrunde (marts 2016) har Lyø Kultur- og Besøgscenter, Mandø Brugsforening og Endelave ApS fået støtte.

Hensigten er at være med til at sikre virksomhedens drift og overlevelse med nødvendige investeringer, der kan forbedre driften og øge kvalitetten. Men LAG Småøerne ønsker også at sætte fokus på forretningsudvikling i virksomhederne.
 

Derfor er LAG-tilsagnet i flere tilfælde ledsaget af et ønske om, at virksomheden på en eller anden måde tager fat på en mere langsigtet planlægning og udvikling af forretningen, fx med en investeringsplan. Ønsket fra LAG Småøernes side er, at forretningen udvikles og gøres mere lønsom - parallelt med, at LAG-tilskuddet bruges til konkrete investeringer. 


LAG Småøerne kan fx foreslå, at virksomhedsbestyrelsen udarbejder "en mere langsigtet plan for investeringer i bygninger, inventar m.v. samt finansiering heraf". Forventningen er, at "en sådan investerings- og finansieringsplan afdækker fremtidige behov for tilskud, men også illustrerer virksomhedens muligheder for egenfinansiering, lånefinansiering m.v.". 
 

Det er set i det lys, at LAG Småøernes bestyrelse har besluttet at undersøge mulighederne for at hjælpe med andet end penge - og dermed gøre en ekstra indsats for de folkeejede dagligvarebutikker. Hvad løsningen og tilbuddet er, ved vi ikke endnu. Vi hører gerne om ønsker og forslag til tiltag, vi kan gennemføre for at hjælpe småøernes folkeejede virksomheder.


Socialøkonomi
Vi ser de folkeejede virksomheder som en slags socialøkonomiske virksomheder, og vi er bl.a. inspireret af Kooperationen, som er interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder. Kooperationen arbejder bl.a. for at "rette større opmærksomhed på, hvordan lokale, fællesskabsbaserede initiativer kan bidrage til at skabe liv og positiv udvikling i lokalområder".

I kooperationens definition på socialøkonomi hedder det bl.a.:  ”Socialøkonomiske virksomheder er virksomheder, hvis primære formål er at skabe samfundsmæssig værdi… ved at hjælpe samfundets svageste, skabe gode og rummelige arbejdspladser, reducere vores negative indvirkning på miljøet og klimaet, sikre sammenhængskraft og udvikling i lokalsamfundet... Det er virksomheder, der tjener almenvellet og fremmer aktivt medborgerskab…” 

Skriv en kommentar
0 kommentarer

Mit indlæg på "linkedin":

Carl Christensen Det et meget konstruktivt indlæg om "hvad socialøkonomi også kan være". Kooperationens indkredsning af socialøkonomi "Socialøkonomiske virksomheder er virk-somheder, hvis primære formål er at skabe samfundsmæssig værdi… (se videre i Ulrik Boes Kjeldsens indlæg) er helt dækkende for de virksomheder jeg har været med i i Nordjylland - Købmandsgården, Skovsgård Hotel og Råd og dåd. 
Men det er jo ikke den type socialøkonomi som er på dagsordenen i regeringens
og embedsværkets manuel; her er det økonomisk bæredygtighed, og opkvali-
ficering, - læs disciplinering - til lønarbejde på konkurrencestatens vilkår, der er 
i højsædet, og som forsøges solgt til landets kommuner.
Det må være kooperationens opgave at videreudvikle forståelse for og redskaber 
til udvikling af en socialøkonomi der satser på rummelighed, medborgerskab, 
udvikling af almennyttige initiativer og social og grøn bæredygtighed ikke alene på småøer, men over hele landet. (se mere på: www.carldialog.dk.)

Følg debatten på "Linkedin", og giv også gerne dit bud her på "Forum for debat"

Skriv en kommentar
0 kommentarer

  Carl Christensens hjemmeside.

   e-mail: carlchr7@gmail.com