Socialøkonomi,- et muligt element i en bæredygtighedstrategi? 

Denne artikel er skrevet til "Løsenet", medlemsblad for "Landsforeningen for Økosamfund" (jan 2014) (læs den direkte i bladet  s. 28, 29 og 30)

Vi står med to typer af “nødvendigheder”, en aktuel, hvor den globale konkurrence dikterer konkurrencestat med krav om effektivtet, vækst og mere og mere vægt på at alle skal udvikle kvalifikationer, der kan nyttiggøres på det private og offentlige arbejdsmarked. Og en anden nødvendighed, som med klima- , energi- og råstofkrise sætter krav om omlægninger af produktions- og samfundsliv i retning af social og økologisk bæredygtighed og udvikling af livsformer og fællesskab på andre værdier end vækst og økonomisk nyttemaksimering.

 

I utrolig grad er politiske tiltag aktuelt bestemt af den første nødvendighed. Erhervslivet skal sikres bedre produktivitets- og vækstbetingelser, og reformer af flekslønsordninger, førtidspension og kontanthjælp har som hovedsigte at få udsatte grupper ind på det ordinære arbejdsmarked.Dette samtidig med at arbejdsmarkedet mere og mere indrettes efter konkurrencestatens  benhårde effektivitetskrav og økonomiske nytteværdier. Det såkaldt normale arbejdsmarked er således slet ikke rummeligt nok til at inddrage mennesker med stærkt nedsat erhvervsevne eller rummeligt nok til at give plads for udvikling af bredere menneskelige værdier og ressourcer. 

Med det som udgangspunkt og med mange års erfaringer med socialt udviklingsarbejde i en lokal sammenhæng i bagagen præsenteres socialøkonomi, som et muligt alternativ til vækstræset og som et "frirum" til udvikling af nye fællesskabsformer og  løsning af 

sociale, økologiske og kulturelle opgaver i en lokal sammenhæng. Og således måske også et element i "den store omstilling"  eller i “den anden nødvendighed” som bidrag til en bæredygtig social og økologisk udvikling. (Se model)-

 

Min baggrund:

Jeg er kultursociolog, og har gennem en langt liv bestræbt mig på et samspil mellem teori og praksis. Jeg har gennem masser af år været engangeret i socialt udviklingsarbejde i

en lokal sammenhæng – Købmandsgården, Skovsgård Hotel, Råd og dåd (se hjemmesideadr. i fakta boks), og har løbende været i dialog med omverdenen om ideudvikling og erfaringsudveksling, bla. som bestyrelsesmedlem i “LØS”,

hvor jeg hentede megen inspiration både i overordnede meningsudvekslinger og i de

enkelte fællesskaber, som dog ofte var tilbøjelige til at lukke sig om sig selv og egen navle,

hvilket jeg desværre synes også sker i mange andre alternative miljøer.

Mine holdninger blev dannet i krydsfelt mellem to store eksplosioner i sluttredserne og halvfjerdserne: på den ene side hippiebevægelsen med dens frigørelse af drifter og kreativ energi – en bevægelse som desværre tørrede noget ud grundet indre modsætninger (læs Øvigs hippibøger), og på den anden side studenteroprøret med opgør mod et stivnet undervisningssystem og med fokus på kapitalismekritik, som dog beklageligvis udviklede sig til stivnet kapitallogik og strukturmarxisme, som stort set placerede oprør og mere eller mindre revolutionære reformer, som illusionsskabende demagogi.

Mellem disse to strømninger udviklede der sig en bølge af kulturelle og sociale bevægelser, - man kan vel sige at også “økofællesskaberne” hører hjemme her.

(se “Fra de 1000 blomster osv.” se faktaboks)

Men også disse strømninger kom efterhånden under pres fra det jeg indledningsvis kaldte den “første nødvendighed” nemlig voksende global konkurrence og neoliberalisme, som jo på universiteterne i stigende grad fjernede den kritiske samfundsanalyse til fordel for en teknologisk og socialteknologisk tilpasningsinteresse i forhold til samfundets vækst og konkurrencekrav. Mens en emancipatorisk erkendelses- og praksisinteresse (Jvf. Habermas) fik vanskeligere ved at holde sig i live. Der er brug for at forny eller videreudvikle en emancipatorisk erkendelses- og praksisinterese både på universiteter og i samfundet bredt taget, som bl.a. kan udfolde sig som socialt entreprenørskab i en socialøkonomisk ramme.

 

Socialøkonomi – en indkredsning:

Socialøkonomi et relativt nyt begreb, som dækker over virksomheder og projekter, der:

  1. har et overvejende socialt sigte med sin virksomhed, men kombineret med produktion af en eller anden art.

  2. Som ikke arbejder med profit for øje, men hvor et evt. overskud geninvesteres i virksomheden.

  3. Virksomheder der skal være organiseret uafhængigt af det offentlige.

    Det er grundelementerne, hvortil det kan tilføjes, at man bør sigte mod størst muligt demokratisk styring, og fuld gennemsigtighed i økonomiske forhold og med et rimeligt lønniveau.

 

Det er en meget rummelig ramme, og der er da også en stor bredde mellem de eksisterende virksomheder/projekter, der kalder sig socialøkonomiske. I den ene ende projekter, der er tæt på “normale socialpædagogiske tiltag” og i den anden ende virksomheder, som er meget forretningsorienterede, og som har som et væsentligt succeskriterium at medarbejdere på særlige vilkår kan komme ind på eller tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Og i mange tilfælde er der ikke tale om noget brud med “konkurrencestatens” værdier og mekanismer.

Mit bud på socialøkonomi er udvikling af arbejdspladser/aktivitetsmuligheder, der er permanente og rummelige, og som påtager sig opgaver med miljømæssig, socialt eller kultuelt indhold til gavn for et lokalområde eller nærmiljø. Miljøer hvor der er plads til en gruppe af medborgere der på en bred vifte af værdier via en empowermenttilgang udvikler, både individuelle ressourcer og et anerkendende miljø. Og derigennem også via anerkendelse fra nærmiljøet udvikler tro på egne kræfter og en vi-følelse af: vi duer til noget.

At der er muligheder i denne tilgang, synes jeg erfaringer fra Købmandsgården, Skovsgård Hotel og Råd og dåd viser. Ja, og fra mange andre projekter og tiltag i småsamfund og boligområder over det ganske land, også selvom man ikke kalder sig socialøkonomiske. Ja hertil hører også “Økologiske landbyfællesskaber” og jeg er da bekendt med at Hertha og Hjortshøj sætter inklusion af handicappede eller udsatte borgere højt og har gang i socialøkonomisk lignende tiltag.

Det er her jeg ser “et frium” et supplerende arbejdsmarked, hvor der kan eksperimenteres og tænkes nyt og udvikles overskridende strategier. Her kunne der også indddrages frivillige som permanent eller i en kortere periode havde overskud til at være med, og der kunne knyttes an til mange af de bevægelser, der på forskellig søger “sprækker af lys” mod fællesskab og mere ansvarlig omgang med jordens ressoucer og en mere retfærdig fordeling af goderne. Og som baserer sig på et bredere humanistisk menneskesyn, end “konkurrencesamfundets” snævre økonomisk nyttemaksimerende.

 

Scharmers 7 akupunkturpunter:

Otto Scharmer kendt for sin “U-teori” har skrevet en kort, men meget velargumenteret artikel om nødvendigheden af en omstilling til økonomisk og økologisk bæredygtig udvikling og opregner 7 sammenhængende – akupunkturpunkter – områder, som der skal ageres på for at dreje udviklingen i den rigtige retning, (se links i faktaboks)

Jeg synes Scharmer giver et godt og sammenhængende bud på, at der skal udvikles et samspil mellem en overordnet kapitalismekritik og konkrete eksperimenter med udvikling af prototyper af nyt – altså nyskabende projekter, der sigter mod økologisk og social bæredygtighed. Det er vigtigt at udvikle en analyse- og handlingsramme, der både inspirerer til konkret – moralsk/idealistisk handling og hvor der udvikles politiske strategier, der kan tæmme griskhed og dreje kapitalistisk produktion i retning at tilgodese almene behov og bæredygtighed.

Scharmers indkredsning af de 7 centrale akupunkturpunkter kunne være en overordnet diskussioneramme, indenfor hvilken forskellige bevægelser og initiativer kunne inspirere hinanden samtidig med at man kunne dyrke og udvikle sit eget fokus og indsatsområde.

 

Basisindkomst:

Mon ikke udfordringerne med den massive udstødning, som finder sted fra arbejdsmarkedet, 600. - 800,000 - afhængigt af valgte kriterier – i den arbejdsdygtige alder burde give anledning til at tænke anderledes. F.eks. begynde realistisk at overveje en form for basisindkomst. Alle skulle have mulighed for at vælge en grundydelse – det kunne være tæt på eksistensminimum. Med mulighed for, hvis man har ingen eller en ringe erhvervsevne at få suppleret op og, hvis man melder ind, at man godt vil have et arbejde eller uddanelse får suppleret op i et vist omfang. Bliver man sat i arbejde, så til mindsteløn. Arbejde i en socialøkonomisk ramme ville også udløse en anstændig løn.

Teknikaliterne i en sådan model er der ikke plads til udvikle her. Men jeg tror det vil kunne frigøre en bunke energi hos de mange der i øjeblikket presses mod arbejdsmarkedet, og i frigøre ressourcer i systemet. (basisindkomstargumenter, se faktaboks)

 

Socialt entreprenørskab:

Der er brug for flere igansættere – sociale entreprenører. Sådanne kan udvikles på mange måder, dog sker det næppe i de nuværende pædagoguddannelser. De skal udbygges med håndværksmæssige kompetancer. Og først og fremmest må man indstille sig på at “tage del”, at involvere sig. Det drejer sig om forandringsprocesser på tre ledder: a.man skal selv være indstilet på at ændre vaner, holdninger og prioriteringer “opdrageren skal opdrages”, b. man skal kunne lytte og leve sig ind i “udsatte personers” liv og kunne bidrage til at åbne for potentiale og undertrykt energi (“empowerment”), og c. Man skal have lyst og evne til at indgå i lokale netværk og skabe forandring og engagement i at udvikle rummelighed og fællesskab.

Universiteter og uddannelsessteder burde være klar til at bidrage. Det har jeg ikke plads til at udfolde her, men der kunne startes med at man lod sig inspiree at Bent Flyvbjergs Foucault-inspirerede “phronesis-forskning” - praksisforskning med menneske og fællesskab i fokus. (se faktaboks).

 

Afrunding:

Der er noget Titanic-agtigt i den aktuelle globale konkurrencestrategi. Det synes som om man underlægger sig kapitalistiske mekanismer med en grundlæggende dynamisk ekspansionstvang, suppleret med enorm griskhed. Man kan med Meadow en af forfatterne til “Grænser for vækst” mere eller mindre opgive at tro på at det kan stoppes.

Det vil formentlig primært blive stoppet via sammenbrud på grund af indre modsætninger. Og sandsynligheden for at verden skal gennem en fase med økologisk fascisme (Gorz), hvor de velbjergede – personer og eliter - forskanser sig i forhold til den store mængde af underprivilligerede - er nærliggende. Tendenserne ses jo allerede.

Det er jo så nærmest Sisyfosagtigt at kæmpe imod, men man skal med Camus fastholde at Sisyfos var en lykkelig mand, og acceptere nytten og glæden ved at kunne bidrage til at skabe laguner, hvor man mere eller mindre frigjort fra konkurrencestatens lønarbejdertvang – ikke frigørelse fra at bidrage til samfundet – i en slags “frihedens rige” kan være med til udvikle fællessskab og rammer for fantasi og kreativitet, hvor der også er rummelighed til at mennesker, der ikke vil eller kan klare sig i konkurrenceræset kan udfolde sig med mening og formål.

Hvis man er til det, kan man snyde lidt og åbne en sprække af håb i retning af at kræfterne i “nødvendighedens rige” kan tæmmes tilstrækkeligt inden det er for sent.

 

 

 


Faktaboks:

http://www.socialokonomi.dk/ forfatter:

Carl Christensen, f. 1942, medstifter af og medarbejder i

Købmandsgården,(1983 – 1992), Råd og dåd (1994 – 2007) Skovsgård hotel (best. Fmd)(1992 – 2007)

I perioder ansat på Ålborg Universitet. Hjemmeside: www.carldialog.dk

Købmandsgården, socialøkonomisk virksomhed: http://stiftelsenkoebmandsgaarden.dk

Råd og dåd, smba, soc. øk. Virksomhed: http://www.raaddaad.dk/

Skovsgård Hotel, smba: http://www.skovsgaardhotel.dk/

Vil du vide mere om socialøkonomi se:

Center for socialøkonomi, formidlings af erfaringer, rådgivning, dialog: http://www.socialokonomi.dk

"Den almene forening, Socialøkonomi Nordjylland”:http://www.socialoekonominord.dk (denne hjemmeside er pt. Under ændring)

Otto Scharmer, forfatter til “Theory U”, og artiklen om de 7 akupunkturpunkter:

http://www.ottoscharmer.com/docs/articles/2009_SevenAcupuncturePoints.pdf.

(på min hjemmeside www.carldialog.dk har jeg forsøgt med en oversættelse af hans resumé. Her er også medtaget hans “U-model”).

Se basisindkomstargumenter på: http://www.basisindkomst.dk/, og/eller grav den noget gamle:

Oprør fra Midten” frem af gemmerne.

Tore Jakob Hegland (1933 – 2002), mangerårig professor på Ålborg universitet og konkret og teoretisk dybt involveret i forsøgs- og udviklingsarbejde på det soiale og kulturelle omåde.

Skrev bogen: Fra de tusind blomster til en målrettet udvikling. En analyse ......

Andre Goz: Økologi og frihed, Politisk revy.

Bent Flyvbjerg: Rationalitet og magt. Det konkretes videnskab. Akademisk forlag. Flyvbjerg kommer, nu som professor i Oxford, fortsat med artikler og indlæg om phronesis-forskning.

Jørgen Steen Nielsen: Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi. Informations forlag 2012.

En meget veldokumenteret gennemgang af den sammensatte krise vi står i, og med bud på alternative

udviklingsmuligheder. 

 

 

  Carl Christensens hjemmeside.

   e-mail: carlchr7@gmail.com