Vigtige temaer til diskussion: 

* indkredsning af konkurrencestatens værdier og vækstparadigme. 

* nødvendighedens rige og frihedens rige - indkredsning af et andet arbejdsbegreb. 

* basisindkomst som et muligt redskab til frigørelse fra ydmygende disciplinering til  lønarbejde. 

* fra public management til lokale fællessskaber med selvforvaltning, selvansvarligehd. 

* en overordnet ramme for diskussion af overgangen til et humant ligevægtssamfund (Otto Scharmer, Habermas, André Gorz, m.fl.)

En oversigtsmodel....

Konkurrencestaten  - begrebet er fra Kaj Ove Pedersens glimrende bog af samme navn. Den kan meget  anbefales, hvis man vil forstå overgangen fra velfærdsstatstænkning til konkurrencestats tænkning. "Konkurrencestaten" har som grundlæggende præmis at flest mulige af landets borgere skal disciplineres til at indgå "som soldater" i den globale konkurrencekrig. Det vil sige, at uddannelsesinstitutioner - vel næremst fra børnehave til universitet - skal man bestræbe sig på at gøre børn og unge klar til arbejdsmarkedet. Er man af den ene eller anden grund ikke kommet med på "vognen" eller bukker man under på det effektive arbejdsmarked, går aktiverings- og resocialiseringsinstitutionerne i gang med at få flest mulige gjort arbejdsmarkedsparate i en eller anden udstrækning. 

Dette udfra en grundlæggende antagelse om, at arbejdsmarkedstilknytning er det der giver mening for den enkelte - arbejde, eller at  lønarbejde er det der giver identitet. 

Kun i tilfælde af meget alvorlige handicaps eller sygdomme, der kræver meget omsorg og støtte kan man få tildelt en plads på en særlig institution. 

Min tilgang er, at der:

  1. reelt ikke er "plads" for alle på det effektive og konkurrenceorienterede arbejdsmarked.
  2. at konkurrence- og vækstspiral støder mod klodens naturgrundlag. 
  3. at en række menneskelige egenskaber undertrykkes,  at fælleskab og solidaritet nedbrydes, og lokalsamfund udtørrer.

Derfor argumemter jeg for at der udvikles et frirum, hvor der med størst mulig selvforvaltning satses på at udvikle social- og kulturel kaptial, hvor der på andre værdier end i konkurren-cesamfundet arbejdes på at udvikle  lokale rammer for "det gode liv". 

Ideelt vil det være, hvis dette "frirum" kunne styrkes af frvillige, der på en "basisindkomst" i kortere eller længere tid kunne være med til at udvikle meningsfyldte arbejds- og aktivitets muligheder for mennesker med nedsat erhvervsevne. Og en basislønsmodel skulle også udvikles som erstatning for de mange eksisterende og ydmygende  overførselsindkomster. 

Disse tilgange har jeg forsøgt at illustrere med en  model. (Marker her)

 

 

 

Otto Scharmer: Seven Acupuncture points .... som diskussionsramme:  

se evt. hele hans artikel: www.ottoscharmer.com/docs/articles/2009_SevenAcupuncturePoints.pdf

 

Jeg har i nogle år været meget optaget af Otto Scharmer, mest berømt for sin U-teori, præsenteret i en omfattende bog på 500 sider.  

Men Scharmer har også udformet, hvad han kalder  sine  7 akupunkturpunkter, der i kort form er et bud på en række tiltag, som i et samspil kunne være en strategi for  en økologisk og socialt bæredygtig  samfundsudvikling. 

I forskellige sammenhænge har jeg argumenteret for at hans tanker kunne være ramme for 

både en yderlgiere analyse af den aktuelle vækststrategi og indkredsning af tilgange, der kunne være med til at bryde den "onde vækstspiral". 

Nogen tager afstand fordi han ikke argumentere for en sociallisme, andre fordi der er elementer af en "Rudolf Steiner åndelighed"  i hans tilgang (mest i hans tykke bog om U-teorien). 

Jeg holder stadig fast ved at hans 7 akupunkturpunkter kunne være et spændende grundlag 

for dialog om en alternativ bæredygtig udvikling. 

Så her Otto Scharmers eget sammendrag eller forord til hans papir om de 7 akupunkturpunkter. (det er mig der har forsøgt med en ovrsættelse). 

Kommenter gerne for og imod brugen af Scharmer. 

 

 

7 akupunkturpunkter til en omformning af kapitalismen for

at skabe en bæredygtig økologisk økonomi. (a Regenerative

Ecosystem Economy)

Dette papir undersøger det underliggende system af tanker som har ført os

til den nuværende økonomiske, økologiske, sociale og spirituelle krise og

foreslår nye ideer og afbalancerede (leverage) punkter for en grøn, inkluderende

og bevidst målrettet bæredygtig økonomi.

Rammen som diskussionen i dette papir er sat ind i baserer sig på to centrale ideer.

Den første forudsætter en opfattelse af tre stadier i udviklingen af den Vestlige kapitalisme: Kapitalisme 1.0 - den frie eller den uhæmmede - laissez faire - kapitalisme baseret på vækst. 2.0 en mere reguleret Europæisk iværksætter (stakeholder) kapitalisme med fokus på fordeling - udbyttedeling.

Og kapitalisme 3.0 en - endnu ikke realiseret - bevidst målrettet, inkluderende bæredygtig økonomi, som opgraderer samarbejde og innovation på tværs af alle sektorer i samfundet

(med fokus på bæredygtig innovation).

 

Den anden af de to centrale ideer i dette papir identificerer 7 nøgledimensioner og kategorier af økonomisk tænkning som må nyvurderes for at kunne få¨et skift fra kapitalismens stadie 2.0 til 3.0 trinet.

Disse 7 punkter er:

1. Koordinerende mekanismer: Det økonomiske operative system (et noget reguleret markedsorienteret konkurrencesystem, mit indskud) måopgraderes fra at være drevet af konkurrence og lovgivning, der begunstiger særlige interessegrupper til et system, der opererer fra fælles indsigt og almene interesser (som baserer sig på en bevidst målrettet bæredygtigheds bevidsthed).

2. Natur: Alle produktions- og forbrugs cyklusser skal designes fuldstændigt så de er fornyelige. ( skal være forenelige med det naturlige økosystem).

3. Arbejde: Skab økonomiske menneskerettigheder (såsom basisindkomst (= borgerløn), adgang til helbreds-, uddannelses- og iværksættermuligheder) for at gøre det muligt for alle mennesker at virkeliggøre deres fulde kreativitet til glæde for en fælles rigdom og for social velfærd.

4. Kapital: Penge og kapitalstrømme skal nydesignes og dirigeres i retning af at tjene alle sektorer i det økonomiske system - der skal udvikles “fællesskabs baserede ejendomsrettigheder til støtte for dette. (Andelskasser??)

5. Teknologi: Der skal udvikles kreative forskningsmiljøer, der kan skabe gennembrud for teknologier, som retter sig mest mod samfundsmæssige behov og aspirationer.

6. Lederskab: Man skal genopfinde lederskab der formidler “læring fra den fremspirende fremtid”, snarere end reproducere fortidens mønstre.

 

(her er indsat nogle uddybende passager som Scharmer har med senere i hans oplæg:

På baggrund af mange års erfaringer konstaterer han, at universiteter og højere læreanstalter producerer delvist forældet og ubrugelig viden, som i al fald ikke kan bruges i den omformningsproces som efter hans mening er nødvendig.

Der skal fundamental nytænkning til i forhold til universiteters og læreranstalters rolle i omformning af samfundet i den rigtige retning, her skal blot fremhæves eet område, hvor der skal tænkes nyt:

“(3) udvikling af fundamentale metoder og redskaber: for eksempel, en social teknologi til bearbejdning af de udfordringer som borgere, organisationer, lokalsamfund og ledere møder. Udfordringer som både tvinger os til at reflektere over det forgangne og til at fornemme og aktualisere den fremspirende fremtid. En stærk forankring i metoder og redskaber der vil gøre studerende og forskere ( læs: sociale entreprenører) egnede til at være til stede, til at lytte , til at tænke og reflektere dybtgående, at skabe udviklende samtaler, at bevæge sig ind i situationer som er ukendte, at have indføling med andre, at forbinde sig med dybere menneskelige kilder som er i os alle. Og som gør dem - studerende/forskere - i stand til at udkrystallisere visioner og intentioner, at skabe

prototyper af noget muligt nyt ved at udvikle/bidrage til at skabe “gode eksempler/nyskabende projekter”, og til at involvere sig i et samfund i forandring.

Tilføj til dette: noget basisviden i finansiering, bogføring, systemtænkning og evner til at benytte sig af medieteknologi, og studerende vil herefter være vel udstyret til at påtage sig dette århundredes lederskab og udfordringer i enhver form for nye institutionelle sammenhæng”. (s. 24)

Scharmer konstaterer, at dagens universiteter ikke udvikler den type af evner og relationer, men at der dog findes “lommer med folk, som prøver at udvikle den slags tilgange - individer, grupper netværker.

“Hvad hvis vi kunne forbinde disse innovative og inspirerende mennesker i et globalt netværk af “aktionsforsknings universiteter”? Hvad hvis vi gav det et navn - noget i retning af “g-school”: a “glocal” green, generative action research university for pioneering economic transformation and renewal - and gave it presence on many universities and communities? Maybe this network of places and prototypes could

breathe some new life into the dying institutions of the old university by putting young people and students into the driver´s seat of social renewal and change”.

(og her er der så en henvisning til hjemmeside, hvor et sådant netværk præsenteres).

7. Offentlig bevidsthed og samtale: Der må udvikles infrastruktur fornyelse, der gør det muligt for alle borgere at blive opmærksomme på egen magt til at være medskabere i en målrettet bæredygtig økonomi og magt til at uddybe vores demokrati

  Carl Christensens hjemmeside.

   e-mail: carlchr7@gmail.com